Le Fief Noir er opfyldelsen af en drøm for to unge vinmagere, Dominique Sirot og Alexis Soulas, der mødte hinanden, mens de arbejdede på Korsika. Deres 20 hektar store domæne ligger i landsbyen St-Lambert du Lattay, midt i “Anjou Noir,” som har fået sit navn fra den sorte skiferjord, der dominerer terroiret her. Denne jord er ideel til Chenin Blanc som skaber vine der nærmest eksploderer af mineralitet og friskhed. Dominique og Alexis arbejder økologisk/ biodynamisk, og alt arbejde i vingården og høsten udføres manuelt. De dyrker også Cabernet Franc og den sjældne Grolleau som giver en fremragende rødvin.
Cuvée Sommanbule bringer lige et lille smil om munden. Den smager ganske enkelt forbandet lækkert. I duften er der toner af modne jordbær, solbær, lidt tobaksblade lidt violer og peber. Smagen er blød, rund og med en skøn friskhed. Velegnet til grillet and, tærter med kød eller kylling. Sådan skal Cabernet Franc smage!!!
Druesorter: 90% Cabernet Franc+10% Grolleau
Vinifikation: Biodynamisk
Alkohol: 13%