Le Fief Noir er opfyldelsen af en drøm for to unge vinmagere, Dominique Sirot og Alexis Soulas, der mødte hinanden, mens de arbejdede på Korsika. Deres 20 hektar store domæne ligger i landsbyen St-Lambert du Lattay, midt i “Anjou Noir,” som har fået sit navn fra den sorte skiferjord, der dominerer terroiret her. Denne jord er ideel til Chenin Blanc som skaber vine der nærmest eksploderer af mineralitet og friskhed. Dominique og Alexis arbejder økologisk/ biodynamisk, og alt arbejde i vingården og høsten udføres manuelt. De dyrker også Cabernet Franc og den sjældne Grolleau som giver en fremragende rødvin.
Cuvée Dis Moi Oui er med sine 10gram restsukker ikke sød som man kunne forledes til at tro.
Den har derimod en rundhed, fedme hvor tankerne leder hen på stor Chablis der har fået en smule fad. Men det har den altså ikke . minus fad. Det her er bare stor vinkunst. I duften er der toner af let tropisk frugt. flint/ mineraler, citrus og lime. Smagen er rund, silkeblød og meget lang.
Velegnet til diverse skaldyr, fiskeretter eller oste.
Druesort: Chenin Blanc
Vinifikation: Biodynamisk