La Copa Reserva er lagret vermouth i referenceklassen, intet mindre.
Tilblivelsen kan vi takke et vigende sherrysalg for, idet González Byass – via egen, gammel opskrift fra 1800-tallet – har anvendt lageret af bedre, vellagret oloroso-sherry samt lidt pedro ximénez for balancerende sødme. Man havde nok hellere set disse vine solgt som sherry, men når lagrene er større end efterspørgslen, må man tænke i nye baner. Påtvungen innovation bringer sjældent noget godt med sig, men en genialitet som denne skal man ikke undskylde.
Mens normal vermouth består af en sløj til halvsløj vin, der tilsættes et alkohol/sukkerudtræk af krydderier og urter (eller endnu værre; en dårlig ekstrakt) anvendes til la Copa Reserva alene førsteklasses ingredienser. At prisen for high end vermouth som denne ikke er højere, kan kun undre. Sherryen bliver til vermouth gennem et års lagring med nelliker, pomerans, kanel, muskatnød, sar, kinabark og en anelse malurt.
En ingrediensliste som denne skaber forventninger om hardcore ’voksen-vermouth’ og mens den ganske vist ikke er børnevenlig, så er den nu via sin afstemte sødme ganske rar.
Mens man kigger på den mahognifarvede vermouth, kan man nyde aromaerne af ’varme’ krydderier, der er smagfuldt afstemt med vinens dybde, mens pomerans, kinabark og malurt giver den bitre kant, der tilføjer spændstighed og holder sanser og hjerne stimuleret. Her er stor intensitet men perfekt balance, da kompleksiteten fra sherryen synes intakt.
Nydes til livets eftertænksomme stunder, til en hipster-komsammen, hvor man skal stilsikkert skal gennem aperitiffen eller til pladsen i solen, hvor man tilbagelænet kan betragte verden og nippe lidt til La Copa Reserva, der naturligvis serveres i et vinglas ved den temperatur, der bedst passer til ens præferencer. Vi holder selv af den let afkølet.