Fri fragt ved køb over 1000,-

CHASSAGNE MONTRACHET BLANC Domaine Philippe Bouzereau-2020

619,00 kr.

Chassagne-Montrachet Blanc fra Domaine Philippe Bouzereau produceres med druer fra flere parceller i kommunen, bl.a. ”Les Meix Goudard” (Lieu Dit) og ”Les Pasquelles” (1. Cru). Begge parceller ligger i den nordøstlige del af distriktet, hvor man finder meget stenrige og kølige jordbundsforhold. Man praktiserer pløjning mellem rækkerne og anvender ingen ukrudtsmidler. Siden 2015 har man været i overgang til økologisk dyrkning.

Mosten er gæret på egetræsfade med løbende omrøring, og vinen modnes derefter på sit ”lie” (bundfald) i 12 måneder på fade, hvoraf de 30% er nye, og derefter 6 måneder på større ståltanke. Inden aftapning bliver vinen let klaret, men ikke filtreret for at bevare frugten og finessen.

Vinen har et flot, gyldent skær i farven. I duften finder man bid, finesse og kompleksitet med diskrete nuancer af “crème brûlée” samt eksotiske frugter. Smagen udvikler sig utroligt flot og harmonisk i glasset med en blanding af mineralitet, fedme, finesse og eksotiske nuancer. Eftersmagen er meget delikat, og vinen efterlader et indtryk af lethed og friskhed. Vinen vil være en god ledsager til de bedste fiske- og skaldyrskreationer – fx med pighvar, laks eller hummer, men også til lyst kød. Prøv den også til en god gedeost eller en af Bourgognes ostespecialiteter.

Om Producenten

Nyd vores udvalg af hvidvine.

Du kunne også være interesseret i...