96 point Vinous
La Brigaldara er beliggende i hjertet af det smukke
Valpolicella Classico distrikt, nærmere bestemt lidt
uden for landsbyen San Floriano, der ligger en anelse
nordvest for Verona. Ejendommen – fysisk en smuk
villa fra 1400-tallet, der nyder en betagende placering,
omgivet af marker og oliventræer – ledes med kyndig
hed af den sympatiske Stefano Cesari, der fremstiller
en portefølje af klassiske vine fra området. Navnet
Brigaldara ses første gang i et notat i et lokalt arkiv fra
1260 og henviser til en lille klynge gårde, villaen og
det omkringliggende landområde. Ejendommen har
været i familiens eje siden 1929 og der har været fla
sket vin under eget navn siden 1979. Vinbruget råder
over 50 ha jord og der flaskes årligt ca. 250.000 flasker,
idet der udelukkende anvendes egne druer. Marker
ne, hvoraf nogle er lejede, er fortrinsvis beplantet med
områdetypiske sorter som Corvina Veronese, Corvi
none, Rondinella og Molinara, men også Sangiovese
finder vej i nogle af vinene, der alle synes at afspejle
en ”somewhereness”, altså særlige og unikke lokalite
ter. De meget velanmeldte vine er generelt fyldige,
men elegante, komplekse og saftige. Stilen er generøs
og måske med en anelse mørkere frugt end det ofte
ses og der anvendes både små og store fade i produk
tionen. Der er et klart og ønskværdigt apassimento
præg i både Ripasso, Amarone og Recioto herfra.
Brigaldaras Amarone Cavolo fremstilles af særligt
selekterede og perfekte druer fra marker uden for
Classico-zonen. Druerne tørres under kontrollerede
forhold i ca. 120 dage på et åbent, velventileret
loftsrum, kaldet et fruttaio. Som det er tilfældet med
Amarone Classico herfra udmærker den sig ved at
være fremstillet af en for området usædvanlig høj an
del af den selvstændige sort Corvinone, der dog har
stærke mindelser om den klassiske Corvina Veronese.
Det er en karakterfuld, smagsfyldig og kvalitetspræ
get Amarone, der i udtryk er tæt på storebroderen i
porteføljen. Stefanos håndelag giver en ekspressiv og
typerigtig næse med en kombination af appassimento
karakter og så disse vidunderlige variationer af kirse
bærfrugt og herbale noter. I munden er denne prisri
melige Amarone både saftig og harmonisk og måske
en anelse lettere end Amarone Classico, omend uden
at give køb på de eftertragtede dyder for vintypen.