Chardonnay Ciampagnis Vieris DOC 2013

Vie di Romans

259,00 DKK

Kategorier: , ,

Beskrivelse

Chardonnay Ciampagnis Vieris er den ståltanklagrede version, som fremstilles af druer fra planter,
der i 2014 var 23 år gamle i gennemsnit.
Det er en tør Chardonnay af udtalt elegance, båret af en ren, u forvansket primær frugt. Den er også rig på nuancer og demonstrerer en klædelig rankhed og fasthed i munden,
der balanceres af en flot ekstrakt og dybde i karakteren.
Det er også en Chardonnay, der er markeret af sit territorio og som fremviser en ”stenet” mineralsk note, der individualiserer frugten.
Den skønne, dybe smagsfylde vinder yderligere med flaskelagring og Gianfranco mener at denne vin, afhængig af året, opnår sit fineste
udtryk ca. 6 – 10 år fra høsten.

Yderligere information

Alcohold Procent

14,0 %

Størrelse

75 cl

Type

Hvidvin

Om Producenten

Vinhuset Vie di Romans er beliggende ved byen Mariano del Friuli, Isonzo, i det nordøstlige hjørne af Italien, der grænser op til Slovenien. Familien har arbejdet med jorden og vinen i mere end et århundrede og ejendommen er siden 1978 blevet drevet med Gianfranco Gallo i spidsen. I 1978 blev også den første vin flasket og markedsført med egen etiket og en egentlig kvalitetsproduktion dermed igangsat. Gianfranco Gallo overtog ansvaret fra sin far, og har i gennem årene, ved omplantninger, jordbearbejdning og en gennemgribende modernisering af kælderen, formået at fremstille vine af høj international klasse og Vie de Romans fremstår, ikke blot historisk, som et forbillede for andre producenter i regionen. Vie di Romans råder i dag over 49 hektar vinmarker og producerer ca. 245.000 flasker årligt, fordelt på 13 forskellige vine. Der er hos Vie de Romans en stor forståelse for områdets særlige klima, såvel som også for de enkelte markers særlige territorio og flere vine flaskes følgelig som enkeltmarksvine. Fælles for alle vine er en stor stofrigdom og en distinkt karakter, som blandt andet fremhæves ved at grønthøste både i maj og i juli måned i samme sæson, og ideelt bærer hver plante slutteligt i omegnen ned til under 1 kg druer, alt afhængig af varietalen. Særlig kendte og anerkendte er de monovarietale enkeltmarks-vine på Chardonnay, Sauvignon Bianco og Pinot Grigio. Der fremstilles endvidere to versioner af både Chardonnay og Sauvignon, således en friskere og mere mineralsk ståltank-lagret og en fyldigere barrique-lagret udgave. Disse vine har et overraskende lagringspotentiale og vinder afgørende ved 1-2 års yderligere lagring fra frigivelsestidspunktet. Gianfranco Gallo har følgelig selv taget konsekvensen af dette og lagrer nu vinene et år længere end loven foreskriver. Selv angiver han, at de store hvide vine topper efter 4-6 års lagring, men at de holder 10-13 år.