Fri fragt ved køb over 1000,-

Flor di Uis IGT

259,00 kr.

Flors di Uis – druernes blomstring blandes af tre druer til stor harmoni. Det er en tør hvidvin med mange
nuancer, både florale, vegetale og frugtige. Vinen er altid lagt an på elegance og har et meget unikt udtryk
grundet den usædvanlige, men vellykkede druesammensætning. Malvasia Istriana giver vine med fin smagsfylde,
ofte med præg af mandarin, let eksotisk frugt og lindeblomster, Tocai Friulano giver ofte vine med noter af kamilleblomst og mandler og Riesling
Renano giver mineralske, citrusprægede ranke vine med nerve og spændstighed.
Druerne kompletterer hinanden i denne anmelderroste, ståltanklagrede vin, som vi synes er særligt fremragende 2-6 år fra høsten

15,0 %

13 %

Størrelse

75 cl

Rhone

Hvidvin

Om Producenten

Nyd vores udvalg af hvidvine. Vinhuset Vie di Romans er beliggende ved byen Mariano del Friuli, Isonzo, i det nordøstlige hjørne af Italien, der grænser op til Slovenien. Familien har arbejdet med jorden og vinen i mere end et århundrede og ejendommen er siden 1978 blevet drevet med Gianfranco Gallo i spidsen. I 1978 blev også den første vin flasket og markedsført med egen etiket og en egentlig kvalitetsproduktion dermed igangsat. Gianfranco Gallo overtog ansvaret fra sin far, og har i gennem årene, ved omplantninger, jordbearbejdning og en gennemgribende modernisering af kælderen, formået at fremstille vine af høj international klasse og Vie de Romans fremstår, ikke blot historisk, som et forbillede for andre producenter i regionen. Vie di Romans råder i dag over 49 hektar vinmarker og producerer ca. 245.000 flasker årligt, fordelt på 13 forskellige vine. Der er hos Vie de Romans en stor forståelse for områdets særlige klima, såvel som også for de enkelte markers særlige territorio og flere vine flaskes følgelig som enkeltmarksvine. Fælles for alle vine er en stor stofrigdom og en distinkt karakter, som blandt andet fremhæves ved at grønthøste både i maj og i juli måned i samme sæson, og ideelt bærer hver plante slutteligt i omegnen ned til under 1 kg druer, alt afhængig af varietalen. Særlig kendte og anerkendte er de monovarietale enkeltmarks-vine på Chardonnay, Sauvignon Bianco og Pinot Grigio. Der fremstilles endvidere to versioner af både Chardonnay og Sauvignon, således en friskere og mere mineralsk ståltank-lagret og en fyldigere barrique-lagret udgave. Disse vine har et overraskende lagringspotentiale og vinder afgørende ved 1-2 års yderligere lagring fra frigivelsestidspunktet. Gianfranco Gallo har følgelig selv taget konsekvensen af dette og lagrer nu vinene et år længere end loven foreskriver. Selv angiver han, at de store hvide vine topper efter 4-6 års lagring, men at de holder 10-13 år.