Druerne til Targa Riserva kommer udelukkende fra området omkring Trapani, som ligger på den vestlige side af Sicilien. Det er her Grillo-druen hersker, og i denne vin er det 100%. Grillo er en druesort, som klarer sig fantastisk under varme himmelstrøg. Det er også derfor, at det er den mest plantede sort på Sicilien og de omkringliggende øer. Vinen er lavet i en semi-secco stil som kan minde om sherry´ens Amontillado. Der er et restsukkerindhold på ca. 70 g. og det harmonerer fint med den tørhed der er og balancen er flot afstemt. De klassiske oxidative nuancer oser op af glasset med mindelser om nødder, chokolade, tørrede frugter og kandiseret frugt. Det er en vin der passer godt til aperitif, modne oste, mandelkager og søde frugter. En helt genial kombination er, at røre en smule af vinen sammen med en ung Gorgonzola og smøre massen på friskristet rugbrød. Det fremhæver alle kom-ponenterne. Serveres med et glas Targa.
Halvtør.