Denne Barolo er lavet på egne, håndhøstede druer fra kun 0,8 hektar af det fremragende Verduno-cru, San Lorenzo.
Vinmarken har en sammensætning af sand, silt og kalksten og en meget varieret soleksponering, da den ligger henover en bakke. Men Fratelli Alessandria sidder på nogle få eftertragtede rækker, der vender syd-sydøst, så alt er så godt, som det bliver.
Stilistisk kan vinen herfra minde om Monvigliero, men med sin lidt lavere beliggenhed på den anden side af vejen mod Roddi og lidt fjernere fra Tanaro-floden giver San Lorenzo typisk vine med en anelse mere robusthed end førstnævnte og er ofte mere tilgængelig som ung vin.
Efter høsten macereres der knap 3 uger, hvorefter vinen lagres ca. tre år på fade: først tilbringer den 8 måneder år på Tonneaux (500 L), fulgt af 24 måneder på et 4.000 liters fad af slavonsk eg med nogle år på bagen
Barolo San Lorenzo giver nydelse allerede ved frigivelse, men vil folde sig ud aromatisk ved yderligere lagring: henlæggelsespotentiale: ca.10-15 år efter høstår.
Duft og smag har enorm kompleksitet med rød og brun frugt med menthol, pibetobak, tørrede blomster, læder, efterårs-skovbund og lidt orangeskal. Der er fremragende længde på denne vin, der har den elegance, som er Verduno-vinenes kendemærke, men samtidig er der sideløbende stor aromatisk intensitet, hvor der er nye nuancer at finde, hver gang man leder!
Nydes af Bourgogneglas ved 17-19° til langtidsbraiseret kød, til oksefilet med svampetilbehør, risotto med rørhatte, til fjer- eller hårvildt med ‘efterårstilbehør’ og ikke mindst til den piemontesiske pastaklassiker, agnolotti del plin.
95 point Vinous
Rich, bold and effusive, the 2017 Barolo San Lorenzo di Verduno shows the darker side of Nebbiolo from Verduno, as it always does. Black cherry, gravel, licorice, game, spice and cured meats are some of the many aromas and flavors that develop in the glass. Broad and ample, with tons of punch, the 2017 San Lorenzo delivers the goods, and then some.
94 point Wine Advocate