Om os

Kære Kunde

Tanken var oprindeligt, at jeg skulle læse videre, men interessen for vin trak mere.

Efter at have arbejdet med vin i et par forskellige vinfirmaer, bød der sig en mulighed, og jeg åbnede min egen butik på Godthåbsvej, som i dag omfatter den fysiske butik, webshop og smagelokaler på 1,sal.

De første vine, jeg startede med at importere, var fra det sydlige Rhone og Languedoc, men i dag er der vin fra Italien, Spanien, Portugal, Frankrig og Tyskland. På det seneste har også vin fra USA og Australien fundet vej til mit sortiment. I dag importerer jeg selv omkring 95 % af alle vine i butikken.

Vinene i mit sortiment er valgt efter det simple kriterium:

“Hvor får jeg den smagsmæssige største oplevelse til den bedste mulige pris”.

Jeg rejser rundt i Europa flere gange om året, delvis for at finde nye producenter, men i lige så høj grad besøge eksisterende leverandører.

Der er en del kendte og meget dygtige producenter i mit sortiment, men jeg bruger også tid på at finde nye vine fra producenter, der ikke er brudt gennem lydmuren endnu, men som laver meget banebrydende vine med kant og personlighed.

Jeg har en del økologiske vine i mit sortiment. Dog er jeg på ingen måde fanatisk. Kvaliteten af de enkelte vine vil altid være det vigtigste parameter i udvælgelsen af vine til mit sortiment, uanset om de er økologisk, biodynamisk eller konventionelt dyrket.

Gennem de 18 år jeg har haft butikken, har det været en glæde og fornøjelse at åbne døren hver morgen og byde mine kunder velkommen i butikken og gøre mit bedste for at yde en fantastisk service.