Fri fragt ved køb over 1000,-

López de Heredia-Vina Bosconia Reserva 2010

Dette er unik enkeltmarksvin, som, helt usædvanligt i et moderne samfund med stigende behov for dynamisk cashflow, først frigives, når den er drikkemoden. Viña Bosconia Reserva har tilbragt 5 år på fade og siden 6 år på flaske, før den blev frigivet til salg – langt, langt længere lagring end loven foreskriver selv for gran reserva.

Dette er formidabel vin til eksempelvis nænsomt tilberedt fjerkræ med svampetilbehør, til gedekiddet der har ligget oven på rosmarindækkede, olivenoliedruknede kartofler.

Iltes grundigt og serveres i bourgogneglasset ved en temperatur på 16-20° alt efter temperament og formål.

Wine Advocate: 94 point

 

249,00 kr.

Bosconia Reserva er en anelse mere frugtig end Tondonia Reserva, hvor sidstnævnte oftest byder på mere struktur. Med det på plads kan vi komme videre til det væsentlige:

Dette er unik enkeltmarksvin, som, helt usædvanligt i et moderne samfund med stigende behov for dynamisk cashflow, først frigives, når den er drikkemoden. Viña Bosconia Reserva har tilbragt 5 år på fade og siden 6 år på flaske, før den blev frigivet til salg – langt, langt længere lagring end loven foreskriver selv for gran reserva.

López de Heredia fra Haro i la Rioja Alta står som definitionen på old school, ikke bare i Rioja, men er enestående i hele vinverdenen. Meget lidt er ændret her siden dannelsen i 1877.

Alle druer i produktionen høstes fra egne marker – i dette tilfælde ‘Bosconia’, hvor alle vinstokke – helt usædvanligt for Rioja – står som bush vines, dvs. uden opbinding.

Gæringen foregår i 24.000 liters åbne egefade med over 130 år på bagen. Eftersom fadene har fået lov at beholde en del af vinstenslaget, så fungerer dette lags ujævnheder som et perfekt sted for den vildgær, der sørger for en uproblematisk spontangæring af den nye høst.

Til lagring anvendes hovedsageligt gamle barriques af amerikansk eg. Filtrering anvendes ikke – her omstikkes blot et par gange årligt og resten klares med klaring på gammeldags manér med æggehvider. Blendet udgøres af 80% tempranillo, 15% garnacha, mens de resterende 5% udgøres af graciano og mazuelo.

Når man skal beskrive vinen, så giver det mere mening at tage udgangspunkt i Bourgogne, moden Bordeaux eller Piemontes barbaresco, idet den har flere ligheder med disse end øvrige riojaer.

Viña Bondonia Reserva 2005 er drikkemoden nu, men den kan også gemmes mindst et årti endnu. I duft og smag finder den opmærksomme vinnyder svævende, æteriske aromaer af rød frugt, lidt læder, ceder, efterårsskovbund med mos og svampe. Dette er ikke højtråbende vin, men ikke desto mindre en vin der er værd at lytte til. Er man tålmodig og interesseret i fordybelse, så er der meget at hente i en hypnotiserende vin som denne. Er man mere til fyraftensbajer (og det er man nogen gange) så træk noget andet op!

Dette er formidabel vin til eksempelvis nænsomt tilberedt fjerkræ med svampetilbehør, til gedekiddet der har ligget oven på rosmarindækkede, olivenoliedruknede kartofler.

Iltes grundigt og serveres i bourgogneglasset ved en temperatur på 16-20° alt efter temperament og formål.

Wine Advocate: 94 point

 

15,0 %

13,5 %

Størrelse

75 cl

Rhone

Rødvin

Om Producenten

López de Heredia fra Haro i den bedste del af la Rioja Alta står som definitionen på old school, ikke bare i traditionsrige Rioja, men er faktisk enestående i hele vinverdenen. Kun meget lidt er ændret siden dannelsen i 1877. Alle druer i produktionen høstes fra egne marker - i dette tilfælde fra 'Cubillo', hvor alle vinstokke med et aldersgennemsnit på ca. 50 år står som bush vines, dvs. uden opbinding. Vinifikation og lagring foregår på amerikanske egefade fra eget bødkeri. Gæringsfadene er gamle, neutrale fade på 24.000 liter, mens lagringsfadene er de 225 liter, som DOCa'ens regler foreskriver. Kun en meget lille andel af fadene er nye - de fleste er ældgamle og dækket af vinsten, så fadene mest af alt fungerer som neutrale beholdere snarere end smagsgivere, hvilket også er nødvendigt hvis vinen skal have balance, når man lagrer så længe som López de Heredia. Filtrering anvendes ikke – her omstikkes et par gange årligt og før aftapning direkte fra fadet, klares der på gammeldags manér med æggehvider.