Fri fragt ved køb over 1000,-

Una Palma Fino 50.cl

169,00 DKK

Kategorier: ,

Denne specialitet starter sit liv som en Tio Pepe fino sherry men forlænget lagring samt en senere udvælgelse af de bedste fade har gjort denne fino til noget specielt.

6 års lagring tilføjer en uforlignelig aromadybde og den lange tid med gærlaget giver cremede autolyse-noter, der opvejer vinens tørre stil.

Samspillet mellem alkohol, temperatur og luftfugtighed i kælderen gør det muligt for gærlaget (bedre kendt som flor) at dannes oven på vinen, så den beskyttes mod ilten i luften. For at florlaget kan trives, fyldes fadene ikke helt op, og gærlaget er en af de væsentligste årsager til denne sherrys fantastiske karakter.

Vinmageren, Antonio Flores, har til denne tapning (én gang årligt) smagt på 142 fade med 6 års lagring for at udvælge vinen til denne cuvée. Han har efterfølgende kun udvalg beskedne 3 fade, der er tappet uden filtrering – altså en ægte raritet som få andre i vinverdenen.

Farven har en klar, men let gylden farve, med et smukt grønligt skær.

Duften og smagen har stor intensitet, og domineres af campo real-oliven, flor og frisk mandel med en snert af gips samt et pift af gylden frugt. Stilen er kompromisløs; her lefles ikke for laveste fællesnævner (det kan man ikke med disse vintyper), så dette er kun kræs for kendere, der til gengæld kan glæde sig over reference-fino til betalbare penge. Hvor ellers i verden kan man købe i toppen af kvalitetspyramiden til priser, hvor flertallet kan være med?

Una Palma Fino er den yngste vin i palmas-serien, og den har stadig en vinøsitet, der gør den bredt anvendelig med gastronomi.

Kan nydes til det meste tapas, skaldyr eller blot solo i godt selskab.

Serveres ved en højere temperatur end almindelig fino: 10-14° synes passende.

15,0 %

17 %

Størrelse

50 cl

Rhone

Sherry

Om Producenten