Fri fragt ved køb over 1000,-

THEOPHILE BRUT GIFTBOX Champagne Theophile

Théophile Brut er lavet af 1/3 Pinot Noir, 1/3 Chardonnay og 1/3 Pinot Meunier. Pinot Noir og Chardonnay kommer fra Louis Roderers yngre vinstokke (8-10 år) mens en del Pinot Meunier-druer bliver købt hos faste leverandører i Vallée de la Marne og vest for Montagne de Reims. Blandingen består af fire forskellige årgange og efter en delvis malolaktisk gæring, bliver vinen gæret på flaske i min. to år. Efter degorgering bliver vinen yderligere 6 måneder i kælderen. Vinen er tilsat ca. 30% Reserve-vine af ældre årgange, noget som bl.a. giver den en særpræget og personlig karakter.

Selvom det er friskheden og de delikate toner, som bliver fremhævet i Théophile, har den samtidig en god cremet og fed karakter, med nuancer af lindeblomst, tjørneblomst og fersken. Vinen har en klassisk karakter af friskbagt rugbrød, som gør den perfekt til gastronomi også.

Den ville være perfekt som aperitif, men dens gode struktur og fylde gør den også velegnet til fjerkræ, fisk, og skaldyr.

409,00 kr.

Champagne Louis Roederer er grundlagt i 1776 og er et af de sidste store og eksklusive champagnehuse, som stadig er familieejet – aktuelt under ledelse af Frédéric Rouzaud, som er 7. generation. Firmaet befinder sig i en meget privilegeret situation, da familien gennem alle årene løbende har udvidet deres markbesiddelser, så de nu ejer hele 250 ha. (420 parceller!) af de absolut bedste marker i Champagne – alle klassificeret som Grand Cru eller Premier Cru. Markerne ligger nogenlunde ligeligt placeret i de 3 bedste regioner i Champagne – Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs.

Louis Roederer har i mange år gradvist søgt at tilrette deres produktion efter de mest bæredygtige principper – herunder økologisk/biodynamisk dyrkning. Man har også søgt at øge biodiversiteten ved bl.a. at plante hække og frugttræer i og omkring vinmarkerne samt etableret bistader. I forhold til de aktuelle klimaforandringer har huset iværksat et enestående bevaringsprogram, det eneste af sin slags i Frankrig, for bl.a. deres genetiske plantearv med henblik på at udvælge de mest modstandsdygtige vinstokke. Forsøg med nye (gamle) druesorter er også en del af programmet.

Champagne Louis Roederer har i mange år befundet sig på den absolutte top i Champagne, og ingen huse her nyder i dag vel større anseelse end netop Louis Roederer.

Théophile Brut er lavet af 1/3 Pinot Noir, 1/3 Chardonnay og 1/3 Pinot Meunier. Pinot Noir og Chardonnay kommer fra Louis Roderers yngre vinstokke (8-10 år) mens en del Pinot Meunier-druer bliver købt hos faste leverandører i Vallée de la Marne og vest for Montagne de Reims. Blandingen består af fire forskellige årgange og efter en delvis malolaktisk gæring, bliver vinen gæret på flaske i min. to år. Efter degorgering bliver vinen yderligere 6 måneder i kælderen. Vinen er tilsat ca. 30% Reserve-vine af ældre årgange, noget som bl.a. giver den en særpræget og personlig karakter.

Selvom det er friskheden og de delikate toner, som bliver fremhævet i Théophile, har den samtidig en god cremet og fed karakter, med nuancer af lindeblomst, tjørneblomst og fersken. Vinen har en klassisk karakter af friskbagt rugbrød, som gør den perfekt til gastronomi også.

Den ville være perfekt som aperitif, men dens gode struktur og fylde gør den også velegnet til fjerkræ, fisk, og skaldyr.

Om Producenten

Når man disponerer over 214 ha. af Champagneområdets bedste vinmarker – oven i købet klassificerede som “Premier og Grand Cru” – og næsten kan være selvforsynende med druer fra år til år, er man uden tvivl i en privilegeret situation. Huset Louis Roederer dækker således selv 80-85% af sit behov med druer fra egne marker, der er harmonisk fordelt i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 97% af Louis Roederers vinmarker er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru. Samme fordeling findes i de opkøbte druer fra Bouzy og Ambonnay. I løbet af de seneste mange år har Champagne Louis Roederer givet større og større plads til bæredygtighed og til biodynamik. Louis Roederer har allerede opnået DEMETER certifikatet (biodynamik) for de vinmarker, som producerer druer til Cristal. Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltanke på 60-100 hl. Det giver den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden finder man Louis Roederers meget kendte Vins de Réserve, som er et lager af ”gamle” vine, der ligger på brugte egetræsfade à 60 hl. Réserve-vinene indgår i varierende grad i fremstillingen af non-vintage champagnerne for at sikre en kontinuert stor ensartethed i hver enkelt af disse.

Du kunne også være interesseret i…