Marsuret er kendt for sin kvalitetsproduktion af Pro
secco og blev grundlagt i 1936 af Agostino Marsura,
og Marsuret er det historiske kælenavn for familien.
Vinbruget ligger i kommunen Valdobbiadene i Vene
to i den nordøstlige del af Italien, nedenfor de dolomi
tiske alper. Det kølige klima i området med de mange
pittoreske og grønklædte bakker giver særligt fordel
agtige betingelser for dyrkningen af druesorten Glera,
der tidligere også var kendt som Prosecco. Prosecco er
også navnet på et vinområde, der ligger ca. 150 km
vest for landsbyen af samme navn, og på en række
vintyper, hvoraf de mousserende vine er de mest
kendte, og her skal Glera indgå med mindst 85%. Det
er en grøn og ret neutral druesort, der modner relativt
sent, og den har et højt indhold af syre, der gør den
velegnet til fremstillingen af mousserende vine. Aro
matisk giver Glera især sarte florale noter og et di
stinkt æblepræg, men noter af pære eller hvid fersken
opleves også. Ordet Prosecco anvendes for første gang
om en vin hos Aureliano Acanti i 1754. Her lyder det:
.. og nu vil jeg gerne væde min mund med æbleduftende
Prosecco. Man bemærker, at Acanti på en enkel måde
formår at formidle vinens (Gleras) grundkarakter, og
Prosecco omtales siden med veneration også som pis
cia d’angelo, engletis, og vintypen nyder en stor popula
ritet i Italien og på mange eksportmarkeder. Vinene
kan drikkes i egen ret og bruges ofte til italienske
drinks, som f.eks. de klassiske Bellini- og Spritz-cock
tails. Agostinos søn Ermes leder virksomheden med
både entusiasme og dygtighed, og hans sønner Ales
sio og Enrique spiller stadig mere fremtrædende rol
ler. Marsuret har to bæredygtighedscertifikationer og
ejer ca. 55 ha vinmarksjord og lokaliteternes unikke
placeringer og mesoklimaer bidrager til overraskende
forskelligartede vine, der er lette at holde af.
Tilsætningen af 10% Pinot Nero giver her en Prosecco
Rosé og tilføjer noter af skovbærfrugt til dens aromati
ske profil. Som navnet indicerer, frigives den med år
gangsangivelse. Vinen er skabt i en attraktiv, ligefrem
stil, der baserer sig på druernes umiddelbare primær
frugtighed, til forskel fra de mere komplekse og kost
bare vine fra eksempelvis Franciacorta, der fremstilles
efter Metodo Classico, Champagne-metoden, og hvor
sekundæraromaerne spiller en rolle for vinens udtryk
