Marsuret – det lokale kælenavn for familien Marsura – har en lang tradition for at dyrke vin i Valdobbia
denes skønne bakker. Huset blev grundlagt i 1936 af
Agostino Marsura og det er i dag sønnerne Giovanni,
Valter og Ermes der fører stafetten videre med stor
entusiasme og dygtighed. Huset er et såkaldt azienda
agricola, dvs. at Marsuret dyrker og vinificerer egne
druer. Marsuret ejer 40 ha jord i det absolut bedste
område af Valdobbiadene DOCG i områderne Cartiz
ze, Col San Martino, Guia, Premaor, Rolle, Zuel og Le
Serre. De unikke placeringer, mikroklimaer og jord
bundsprofiler af hver mark, bidrager til vine af meget
høj kvalitet. Dufte, aromaer og bouquet’er bærer såle
des vidnesbyrd om de forskellige udtryk, som hver
enkelt mark bidrager med. Herudover ejer man 15 ha
jord i Prosecco DOC Treviso, meget tæt op af kerne
området Valdobbiadene. I dag producerer Marsuret
årligt tæt på 700.000 flasker. Der håndhøstes typisk i
midten af september og en måned frem. Der lægges et
stort arbejde i markpleje, høst og drueselektion. Hos
Marsuret er der ingen smuttere. Alle vine er bare
gode, og familien Marsura har gennem alle årene
formået at fastholde fokus på kvalitet. Man vinificerer
hvert område for sig, og først efter denne første
gæring laver man det samlede blend for hver enkelt
vin. Andengæringen foretages løbende hen over året
for altid at levere et så frisk produkt som muligt.
Ermes Marsuret har desuden bidraget til omfattende
ændringer med bl.a. nye produktionsteknikker. Ek
sempelvis køler Marsuret i dag druerne ned før
presning med det resultat, at der svovles mindre.
Rive di Guia er den mest komplekse og rige Prosecco i
vores sortiment. Druerne kommer fra området Guia i
Valdobbiadene, som går for at være blandt de aller
bedste lokaliteter. Vinen holder kun 4 gram restsuk
ker pr. liter og er derfor i den mest tørre ende af Brut
skalaen – faktisk en Extra Brut. Som oftest er Prosecco
kendt som Italiens uprætentiøse aperitif, men i denne
udgave forstår man straks, at Prosecco kan mere end
det. Hvor man i de billigere udgaver finder de mere
simple karaktertræk, er Rive di Guia sammensat af
flere lag, hvor man tydeligt fornemmer, at der er
blevet kælet for detaljen. Den tørre stil gør også vinen
bredere anvendelig gastronomisk set.







