Fri fragt ved køb over 1000,-

Luigi Pira-Langhe -Langhe Nebbiolo-2022

239,00 kr.

Kategorier: , ,

Luigi Pira grundlagde denne ejendom i Serralunga d’Alba i 1950. Pira-familien startede med at sælge druer til købmænd og der er flasket Baroli op gennem 1980’erne, men en ny æra og orientering begyndte her i 1993 da man flaskede Baroli i en ny og mere opdateret, moderne stil, inspireret af Elio Altare, således en Barolo normale, Barolo Vigneto Margheria og Barolo Vigneto Marenca. Barolo Vigna Rionda blev fremstillet første gang i 1997. Ejendommen drives nu af Luigis sønner Giampaolo og Romolo, der råder over ca. 8 ha af de bedste marker i
Serralunga d’Alba. Den samlede produktion er ca. 40.000 flasker årligt, heraf ca. 20.000 flasker Dolcetto d’Alba. Den i Langhe allestedsnærværende, svært talentfulde ønolog Giuseppe Caviola er konsulent her.

Vinene er på et uniformt højt kvalitetsniveau og vidner om en ekstrem kompromisløshed i både mark og kælder. Der produceres en fortrinlig Dolcetto d’Alba her, frugtig og meget velstruktureret, og Piras Baroli er alle forskellige og imponerende, overvejende moderne udtryk for deres respektive cru’er. Første gang Pira for alvor rammer den ønskede stil for Barolo er 1996 og fælles for dem alle er, siden da, renhed, maskulin kraft, kompleksitet og en betydelig, moden struktur og dermed er de tæt på idealet for Baroli fra Serralunga d’Alba, der har potentiale til at give de mest stofrige, tanniske og lagringsværdige vine fra Barolos i alt 11 kommuner!

Nebbiolo Langhe fremstilles af druer, der kunne have
været anvendt til Barolo, men som her vinificeres på
en måde så tanninerne er mildere og mere smidige og
frugten friskere og mere umiddelbar. Mange producenter ynder denne vintype fordi det giver mulighed
for at præsentere en lettere og hurtigere drikkelig
Nebbiolo-vin, der har tilstrækkelig karakter til at fascinere. Desuden giver det da også mulighed for kun
at anvende de bedste druer fra de mest favoriserede
positioner til Barolo. Piras version er ganske imponerende og udfordrer mange producenters større vine.
Den emmer af Serralunga d’Alba karakter, med sin
mørke, attraktive frugt og skønne dybde i smagen.
Den er en glimrende og særdeles prisrimelig introduktion til de mere ambitiøse vine herfra, og den er
desuden gastronomisk alsidig og kan akkompagnere
også mere krævende retter, hvortil man ønsker en vin
der forener finesse og subtile aromaer med en balanceret smagsfylde

Om Producenten

Du kunne også være interesseret i...