Husets topvin lavet på 100% Sauvignon Blanc og uden brug af kemi og kun med naturlig gær. Det vil sige dyrket efter økologiske principper dog ikke certificeret.
Vinen er alt hvad man forventer af dyr, lækker Sauvignon Blanc a la den stil man finder i den mere prestigiøse appelation , Pouilly Fume. Dog betaler man kun ca halvdelen ved at køben vinen fra Domaine Corbillieres. Så mesterligt godt køb.
Den har klassiske toner af citrus, mineraler, en smule flint, stikkelsbær og hyld. Smagen er frisk, lang med en fin lille afsluttende fedme. Særdeles velegnet til skaldyr eller diverse oste.