Colombier Vert 2017

L'Union des Vignerons

49,00 DKK

Utroligt meget vin, til nærmest ingen penge!

Beskrivelse

Colombard-druen er fantastisk tilpasset Gascognes klima i det sydvestlige Frankrig, og derfor forløser den i distriktet sit fulde potentiale med stor aromarigdom og fremragende friskhed. Druen har den særlige egenskab at være aromatisk uden at tilføje vinen tyngde eller voldsomme mængder alkohol. Resultatet er tørre, lette vine med aromarigdom; vine der som udgangspunkt har en del til fælles med Sauvignon Blanc-baserede vine.

Efter høsten gæres vinen køligt på rustfrit stål, som bedst beholder druens frugtige aromaer. Efter klaring og kort tids lagring tappes vinen på flasker med skruelåg, som bedst holder vinens friskhed intakt.

Duft og smag har aromaer af citron og grape, lime, grønne æbler og hvide blomster.

Den mundrensende syre er i fuld balance med frugten, så man kan nyde en særdeles afstemt helhed, der vil fungere glimrende som en terrassedrik, men så sandelig også til ikke for fede fiskeretter, til en rejemad, til hovedretssalater eller en stegt kylling. Colombier Vert bør nydes i sin ungdom, hvilket vil sige fra nu og ca. 1½ år frem.

Yderligere information

Alcohold Procent

13,0 %

Størrelse

75 cl

Type

Hvidvin

Om Producenten

Hvad er en billig vin? Det er efter vores mening, en vin hvor pris og kvalitet går op i en højere enhed, og uden du skal gå i banken og låne penge, for at blive ejer af et par flasker. Derfor har vi sammensat et udvalg af vine, der matcher disse parameter.