Fri fragt ved køb over 1000,-

Tilbud

CHARISMA BIO Trebbiano d’Abruzzo DOP, Cantina Orsogna

Charisma er lavet 100% på Trebbiano d’Abruzzo-druer, som dyrkes biodynamisk på vinmarker, der er beliggende 440 m.o.h. I disse højder er temperaturerne lidt mere moderate, og det heraf følgende længere modningsforløb giver friske, sprøde og aromatiske vine med en god struktur.

Efter en skånsom masning af druerne og en kort skindmaceration foregår gæringen køligt (12-14°C ) på ståltanke i ca. 30 dage – udelukkende med druernes egne gærceller. Derefter bliver vinen modnet på sit ”lie” (bundfald) i ståltanke i 6 måneder, inden den aftappes ufiltreret.

Charisma har en flot strågul farve. I duften er vinen tør, frisk og sprød med delikate nuancer af hvide blomster og krydderurter. Smagen er fyldig, frisk og frugtrig i flot kombination med fintkrydrede og letsaltede noter.

Servér vinen ved ca. 10°C til middelhavsinspirerede pasta- og grøntsagsretter, men også til skaldyrs- og fiskeretter – gerne de lidt mere eksotiske. Prøv den også til fjerkræ i lyse saucer eller til fåre- eller gedeoste.

Den oprindelige pris var: 165,00 kr..Den aktuelle pris er: 119,00 kr..

Cantina Orsogna har taget sit navn efter kommunen Orsogna, som ligger i provinsen Chieti i Abruzzo. Med kun 15 km til Adriaterhavet på den ene side og 20 km til bjergkæden Appenninerne på den anden side, skabes her et sjældent eksempel på, hvordan kvalitetslandbrug fungerer i perfekt harmoni med den lokale unikke natur, som samtidig er en af Europas bedst bevarede naturparker.

Cantina Orsogna er utvivlsomt én af de mest betydende producenter af økologisk vin i Italien, og tilmed måske den største besidder af biodynamisk dyrkede vinmarker. Kooperativet blev etableret af lokale bønder i 1964, og råder i dag over mere end 1.100 ha. vinmarker, hvoraf mindst 80% er økologisk dyrkede. Dermed skabes der grobund for at lave økologiske vine på flere forskellige niveauer – lige fra de prisbillige ”entry level-vine” til enkeltmarksvine af høj kvalitet.

Hos Orsogna dyrkes rødvinsdruerne Montepulciano d’Abruzzo (50%), Trebbiano og Sangiovese samt de lokale, hvide druer Pecorino og Cocociola.

Charisma er lavet 100% på Trebbiano d’Abruzzo-druer, som dyrkes biodynamisk på vinmarker, der er beliggende 440 m.o.h. I disse højder er temperaturerne lidt mere moderate, og det heraf følgende længere modningsforløb giver friske, sprøde og aromatiske vine med en god struktur.

Efter en skånsom masning af druerne og en kort skindmaceration foregår gæringen køligt (12-14°C ) på ståltanke i ca. 30 dage – udelukkende med druernes egne gærceller. Derefter bliver vinen modnet på sit ”lie” (bundfald) i ståltanke i 6 måneder, inden den aftappes ufiltreret.

Charisma har en flot strågul farve. I duften er vinen tør, frisk og sprød med delikate nuancer af hvide blomster og krydderurter. Smagen er fyldig, frisk og frugtrig i flot kombination med fintkrydrede og letsaltede noter.

Servér vinen ved ca. 10°C til middelhavsinspirerede pasta- og grøntsagsretter, men også til skaldyrs- og fiskeretter – gerne de lidt mere eksotiske. Prøv den også til fjerkræ i lyse saucer eller til fåre- eller gedeoste.

Om Producenten

Nyd vores udvalg af hvidvine. Nå du køber en vin fremstillet af økologisk dyrkede druer, får du en vin, hvor vinbonden ved dyrkningen af druerne ikke har anvendt kunstgødning, og der er ikke sprøjtet med pesticider mod ukrudt og insekter. Enkelte midler er dog godkendt i økologisk sammenhæng, f.eks. er det tilladt at sprøjte med svovl og den såkaldte Bordeauxvæske, som består af kobber, kalk og vand, for at undgå svampesygdomme. Vi er ikke 'frelste' på nogen måde, for os findes sandheden i glasset :-) men må erkende at vi ofte oplever en anden renhed , friskhed samt liv i en vin der er dyrket på økologiske druer. Og en bonus mere er vores ansvar overfor naturen, så kan vi drikke vin med god samvittighed.