Fri fragt ved køb over 1000,-

Berta-Sambuca-DiAnise

399,00 kr.

Denne Sambuca er måske i den pebrede ende. Men then again. Den smager ganske enkelt helt forrygende . Fantastisk til afslutningen på et godt måltid med en espresso.

I hjertet af det bakkede landskab hvor vinområderne Langhe og Monferrato mødes, startede Paolo Berta i 1947 et destilleri, der med tiden i kraft af hårdt arbejde, talent og visioner er blevet en førende eksponent for en elegant, moderne og frugtig udgave af grappa.

Destilleriet flyttede lidt længere østpå, fra Nizza Monferrato til Casalotto di Mombaruzzo i 2002, hvor familien Berta åbnede en state-of-the-art produktionsfacilitet og et museum for destilleriets ældgamle kunst: Museo dell’Antica Arte della Distillazione.

Distilleria Berta er stadig et familieforetagende, længe med to brødre i spidsen, men nu ledes firmaet af den særdeles farverige Enrico Berta, der varetager den kommercielle side af sagen, idet broderen Gianfranco, der også fungerede som maestro distillatore, desværre døde i 2015.

Grappa-fremstilling handler mest afgørende om samspillet mellem en destillatør, destillationsapparatet og det rette druekvas. Hos Berta sværger man til dampdestillation for at ekstrahere og koncentrere det, der findes i råmaterialet, druekvaset eller på italiensk: Vinaccia. Betydningen af kvasets kvalitet er vanskelig at overvurdere, og tilgangen hos Berta er både med til at forklare destillaternes succes og husets stil med meget frugtige, aromatiske grappe, der ikke er lige så strenge, rå og rustikke som de traditionelle fortolkninger.

Berta betaler sine leverandører for at foretage en “soft-pressing” af det gærede druekvas, således at det efterlades ekstra fugtigt. Det pakkes hurtigt på tøndeformede, lufttætte 200 liters plastic-containere, der effektivt forhindrer den skadelige iltnedbrydning af kvaset. Heri både transporteres og opbevares kvaset helt frem til selve destillationsprocessen.

Ud over grappe, fremstilles også en række fremragende druedestillater, brandies samt en nogle likører i særklasse.

Om Producenten

Du kunne også være interesseret i...