få flasker
Man skal lede længe for at finde bedre traditionelt fremstillet Barolo. I det hele taget har Mascarello været imod brugen af moderne isenkram så som rotorfermentatorer og de importerede barriques. På en lille del af sin Barolo 1996-årgang lavede Bartolo en speciel etikette med en låge på. På den stod ”NO BARRIQUE, NO BERLUSCONI”. To emner som kunne få den gamle Bartolo på barrikaderne. Under lågen var et billede af Italiens ministerpræsident. Så kunne man lukke lågen, når man ikke gad kigge på ham længere! Bartolos kommentar til den stigende brug af barriques til Barolo var: ”Fransk vanilje hører ikke til her…”.
I dag er det efter faderens død, datteren Maria Teresa, som driver traditionerne videre på samme old-school manér som faderen. Men hvem ved? Måske er det denne ’sidste mohikaner’ som ler sidst. Ingen ved, hvordan barrique-lagring påvirker Barolo ved langtidslagring! Bartolo Mascarellos Baroli har i hvert fald vist sig at kunne holde i rigtig mange år.
Familiefirmaet Mascarello blev grundlagt i 1918 af Bartolo Mascarellos bedstefar. Fra de oprindelige to hektar, er ejendommen vokset en smule og består i dag af fem hektar jord som er spredt ud på forskellige parceller i Barolo og La Morra.
Mascarello står i modsætning til de fleste andre Baroloproducenter. På trods af at man råder over vinmarker på de fineste og prestigefyldte enkeltmarker som Canubbi (samme som Cannubi) (1,4 ha.), Rué (0,8 ha.) San Lorenzo (0,4 ha.) og Rocche di Torriglione i
Annunziata (1,9 ha.) har man hos B. Mascarello valgt som en bevidst strategi udelukkende at producere én Barolo, som er en blanding af disse.
Ud over den årlige produktion af Barolo producerer man også Barbera og Dolcetto samt en lille smule Freisa, i alt ca. 30-35.000 fl. under ledelse af Maria Teresa. Siden årgang 1998 har Mascarellos vine vist en fantastisk flot og ren frugt. Hvem ved? Måske har det noget at gøre med, at man også har udskiftet nogle af de gamle (store) fade med nye (store) fade.
Barbera d’Alba fremstilles med druer fra 0,6 ha på(Cannubi) San Lorenzo i Barolo kommune. Tidligere fremgik navnet San Lorenzo på etiketten, men dennye lovgivning (MGA) betyder imidlertid at sådanne marknavne ikke længere må anføres på etiketten, idet de udelukkende er forbeholdt Barolo. En ny udviklinger i øvrigt også, at San Lorenzo, der historisk set er en selvstændig vinmark, som også har været kendt somCannubi San Lorenzo, nu må kaldes blot og bart Cannubi, en udvikling som Maria Teresa har væretstærk modstander af, fordi det betragteligt udvider den klassiske Cannubi-cru og udvander navnet. Deter en strålende, traditionelt fortolket Barbera d’Alba med en ekspressiv og sanseappellerende frugtighed,elegant og måske endda feminin, men med dybde og karakter samt en helt egen fascinationskraft