Fri fragt ved køb over 1000,-

Fratelli Alessandria-Barolo Monvigliero 2016

649,00 DKK

Ikke på lager

Denne lille familievirksomhed fra 1870 er med 5. generation gået fra at lave virkeligt gode vine, til at tilhøre eliten, ikke bare i Verduno, men er et hus, som nu nævnes, når de bedste Barolo-producenter sammenfattes.

Umiddelbart neden for Verduno by finder man kommunens mest berømmede (og historiske) mark, Monvigliero, hvoraf Fratelli Alessandria er indehaver af et fremragende ’filetstykke’ på 1,3 hektar, som har ry for at give feminin, rosenduftende vin. Jordbunden bestående af fin silt, kalksten og sand samt markens beliggenhed nær Tanarofloden giver meget karakteristisk Barolo, der er uhyre aromatisk med en frugt ’i det høje toneleje’.

Barolo Monvigliero er fremstillet af egne, håndhøstede druer der efter høsten macereres knap 3 uger, hvorefter vinen lagres ca. tre år på fade: først tilbringer den 8 måneder år på franske Tonneaux (500 L), fulgt af 24 måneder på 2 velholdte 3-4.000 liters fade af hhv.slavonsk og fransk. Denne Barolo giver nydelse allerede ved frigivelse, men egentligt er den skabt til at vise sin storhed i moden tilstand og vil derfor folde sig ud aromatisk ved yderligere lagring. Med et henlæggelsespotentiale på 15-30 år efter høstår, har man ikke travlt.

Duft og smag er på samme tid intens og let-på-tå med æterisk, svævende rød frugt, en dybereliggende mørk frugt, røde roser, mentol, tobak og trøffel. Der er lækker saftighed i frugten, som går godt i spænd med vinens ikke-frugtige elementer. Her er imposant fylde og koncentration, men Barolo Monvigliero kombinerer disse indtryk med elegance og en påfuglehale af feminine elementer i eftersmagen. Det er en formidabel ’duftevin’ i et Bourgogneglas, men den kommer særligt til sin ret som madledsager, hvor den går uforligneligt til langtidsbraiseret kød med rodfrugter, til oksefilet med svampetilbehør, til fjer- eller hårvildt med ‘efterårstilbehør’ eller til en vellavet svamperisotto. Få flasker

97 point Vinous

 

15,0 %

14,5 %

Størrelse

75 cl

Rhone

Rødvin

Om Producenten

Fratelli Alessandria is one of Piedmont's under the radar jewels. The Alessandrias make compelling, classically-built wines from estate vineyards in Verduno and Monforte d'Alba. In 2012, the straight Barolo and the Gramolere are particularly of note. Best of all, the wines remain very reasonably priced by today's standards. Readers who enjoy structured, age-worthy Barolos won't want to be without these wines. Antonio Galloni / Vinous