Côte Rôtie 2013

Bernard Burgaud

399,00 DKK

Beskrivelse

Bernard Burgaud er en ener. Ikke den slags enere, der bare er sære, men en sær, passioneret ener, der laver fremragende vin.

Domaine er beskedne 4 hektar marker fordelt på lieu-dits Le Champin, Leyat, Les Moutonnes, Fonjeant, La Brosse og på Côte Blonde. Arbejdet i markerne foregår på grund af store hældningsgrader per håndkraft.

Vinifikationen foregår med afstilkning af druerne og temperaturkontrolleret spontangæring. Lagring foregår i barriques, hvoraf beskedne 20 % er nye og efter godt et års lagring med 3-4 omstikninger er vinen klar til aftapningen, som foregår uden filtrering, som med tiden vil give lidt bundfald, men som samtidig sikrer maksimal aroma.

Dette er befriende, ikke-hårdpumpet Nord-Rhône, der i stedet glimrer ved sin saftige, elegante frugt, lavet i en stil, hvor man beholder lysten til det næste glas – desværre lidt af en sjældenhed i en region, hvor ‘turbo-vine’ oftere og oftere sætter dagsordenen, hvilket er en skam, da netop Côte Rôtie kan give særdeles elegante og florale vine. Bernard Burgaud laver personlige vine i meget begrænset oplag, der i denne årgangs Côte Rôtie har resulteret i et herligt præg af modne hindbær med en sjat mørk frugt og sorte oliven, tørrede blomster, lidt rustent jern, råt kød og en håndfuld urter (ofte med geranium), der trods 100% Syrah har masser af feminin charme. Smagen har intensitet og moderat fylde, men frem for alt en svævende frugt og en præcis frugtsyre, der udstråler overordnet balance i vinen. Her er lidt mere vægt end i de røde Bourgogner, men ellers er sammenligningen på ingen måde grebet ud af den blå luft.

Prøv eksempelvis Burgauds Côte Rôtie til Boeuf Bourguignon, hvortil alt går op i en højere enhed (og Bourgogner i et menneskeligt prisleje, som de er flest, er for lette). Server vinen i rummelige glas ved en temperatur på ca. 17°, med alderen dog en grad eller to højere.

Erfaringsmæssigt er dette særdeles længelevende vin, og den vil fra årgang kunne nydes mindst 15 år fre

93 points vinous.com

“Brilliant ruby. Highly perfumed red and dark berry aromas are complemented by hints of candied flowers and incense. Pure and focused on the palate, offering sweet black raspberry and cherry cola flavors in a suave combination of depth and vivacity. Picks up a spicy quality with air, which carries through a very long, supple finish shaped by slow-building tannins. I underestimated this wine from barrel..“

Josh Raynolds

Yderligere information

Alcohold Procent

14 %

Størrelse

75 cl

Type

Rødvin

Om Producenten